ebillet a/s
* Masser af gratis p-plads lige uden for døren! * Nordsjællands største biograf. * Nye film på store lærreder!
  Menu  
 
 
     
  3D film i Helsingør  
 

Hvorfor?
Adskillige af Cinema Centers gæster, har gennem de sidste par måneder efterspurgt, og måske også forventet, at vi kunne vise storfilmen AVATAR i 3D. Dette var ikke tilfældet og vi måtte henvise til de få biografer i København, som kastede sig ud i projektet før jul.

Helsingørs biografer er privatfinansieret og drevet, uden støtte af nogen form fra hverken stat eller kommune. Vores eksistens afhænger fuldstændig af om Helsingør og omegns borgere bruger biografen. Sidste år solgte vi flere billetter end nogensinde; 210.000 gæster, og vel var det et godt filmår, men i dette tal, ligger også, - sådan tolker vi selv det, en tilkendegivelse af at biografens repertoire og drift iøvrigt, værdsættes af publikum. En sådan tillid er dejlig, men forpligter også. Forpligtelsen ligger bl.a. i publikums rimelige forventninger til at biografen følger med tiden, og lige nu er det et meget udbredt ønske at kunne se 3D film, - også i Helsingør.

Vi har længe vidst at denne nye og meget teknisk sofistikerede version af 3D film før eller siden ville brede sig og blive et krav fra publikum. Spøgsmålet har været hvornår det tidspunkt indtraf hvor udstyret er ordentligt udviklet og afprøvet, kombineret med publikums udtalte ønske om at ville betale for at se det. Dette øjeblik er nu - tror vi. Udstyret er stadig forholdsvis dyrt at indkøbe, men kvaliteten på 3D effekterne og publikums ønsker er nu så tydelige at vi tager springet og sætter Helsingørs biografer på 3D kortet.

Hvilket udstyr?

Helsingør har valgt at gå samnmen med andre, større, privatdrevne biografer i bl.a. Roskilde, Slagelse og Vejle, og har siden efteråret haft nedsat en teknisk gruppe, hvis opgave var at indsamle informationer om de forskellige typer udstyr der kan vise 3D. I København har Nordisk Film valgt èt system, medens Cinemaxx har valgt en andet. Priserne i indkøb er forskellige og fagfolk siger at kvaliteten ligeledes er forskellig. Vi har efterfølgende studeret alle data, og har nu valgt det samme system i alle byer, - et system som er blandt de dyreste, men, føler vi, også er blandt de bedste. Bl.a. har vi sikret os at vort udstyr kan opdateres løbende, hvis nye og fantastiske chips skulle blive udviklet i tiden fremover.

Vi har valgt en løsning bestående af en digital projektor fra den tyske Kinoton fabrik, kombineret med en digital server fra Dolby. Selve 3D modulet der får dataerne op på lærredet er fra det amerikanske selskab RealD. RealD er det system der har størst udbredelse i verden, - 80% af samtlige anlæg i amerikanske biografer er RealD. RealD systemet er bl.a. kendetegnet ved nogle velsiddende briller, ligesom firmaet også, -. som de første. har udviklet en speciel børnebrille.

Ud over ovenstående udstyr er det samtidigt nødvendigt at skifte lærred i den største sal. Det nuværende lærred fejler intet, men for at få den optimale og meget realistiske 3D effekt fremover, kræves det at lærredets evne til at reflektere forøges væsentligt.

Køb billetter nu
!
Selvom 3D brillerne endnu ikke er ankommet til Helsingør, har vi fået så store garantier på at de når frem i tide til at vi kan starte forsalget på de to første film i 3D på NORDSJÆLLANDS STØRSTE LÆRRED. Der er premiere torsdag d. 25. marts. Den første film er den sidste nye tegnefilm fra Steven Spielbergs selskab, "Dreamworks" Filmens danske titel er; "SÅDAN TRÆNER DU DIN DRAGE" Klik på plakaten og læs mere om denne film.Dreamworks er mest kendt for de store tegneseriesuccesèr "SHREK" og "MADAGASCAR". Filmen spiller hver dag kl. 16.00 og 18.00, i påskedagene endvidere også kl. 12.00 og 14.00. Du kan købe din billet her.

Samme dag, genoptager vi visningen af "Verdens største film" AVATAR , - set af over en million danskere, indtil videre. Den absolut største film i de danske biografer i mange år. En væsentlig grund til filmens store succes er, udover en rigtig god historie, - de fantastiske billeder, som nu bliver endnu flottere når den nu - endelig - kan vises i 3D på vort store lærred der har sammme størrelse som Imperial biografens! Filmen spiller hver aften kl. 20.00 . OBS!! Avatar spiller KUN 14 dage! -sidste dag er altså onsdag den 7. april! Du kan købe din billet her. Bestilling af billetter til begge disse film vil være muligt fra torsdag den 18. marts.

"Sådan træner du din Drage" er til normal billetpris + 3D tillæg + briller til 10 kr pr. par. "Avatar" der spiller 2 timer og 45 minutter koster normal helaftenspris + 3D tillæg + briller til 10 kr pr par. Vore briller kan genbruges , - vi glæder os til at se dig! - med briller,


 
     
     
 
Klik her for trailer og info på ''
Klik her for trailer og info på ''
Klik her for trailer og info på ''